I de 15 år jeg har arbejdet som familievejleder har jeg mødt børn der ikke har været i skole i længere tid. Nogle af de børn jeg har mødt, har ikke været i skole i flere år og har levet isoleret lige så længe. Disse børn er truet, de lever i en konstant frygt for omverdens krav og samtidigt er de udsat for at blive tabt af systemet.
Der kan være forskellige årsager til at barnet har opgivet at gå i skole.
I nogle familier oplever vi en mere afslappet kultur i forhold til at passe sin skole, her er det anerkendt at blive hjemme fra skole, selvom der går 1 uge, 1 måned, 1 år eller mere.
I langt de fleste familier oplever forældrene dog en stor ulykkelighed over at de ikke formår at støtte barnet til at komme i skole.
Jeg oplever ofte at de børn jeg møder, der har opgivet at komme i skole har en diagnose, dette kan være Autisme, ADHD, OCD, svær angst og en PDA-profil.
Der er mange forskellige årsager til at barnet opgiver at gå i skole, ring for en uforpligtende samtale, så kan vi sammen vurdere om tilbage til skolen er det rette tilbud.